Fokus på landsbyernes fremtid!

Der er mange der har visioner for landsbyerne, og gang på gang oplever vi i Min Landsby landsbyernes visioner og drømme helt tæt på. Det lyder fantastisk at flere landsbyer skal gøres stærke og levedygtige. Landsbyernes fremtid er vigtig og det kom der endnu engang fokus på i dag, da erhvervsminister Brian Mikkelsen besøgte landsbyen Nyrup i Sorø Kommune. Her fik han overrakt en rapport, som bliver spændende læsning for os her i Min Landsby.

Der er flere steder at sætte ind og vi der bor derude kender de udfordringer der følger med. Rapporten kommer med 17 anbefalinger og den er udarbejdet af udvalget for levedygtige landsbyer. Udvalget blev nedsat i juli 2017, som en del af den politiske aftale om et Danmark i bedre balance. Min Landsby var blandt oplægsholderne og med både i Egtved og Hvalsø, da der blev holdt borgermøder, hvor der var fokus på at få folkets inputs.

Den lille film er fra borgermødet i Hvalsø, som blev afholdt på Sonnerrup Gods d. 21. september 2017, hvor Min Landsby var på med et oplæg om hvordan Min Landsby kan være med til at skabe et digitale fællesskaber i landsbyerne.

 

 

Skriv et svar