LØVENS HULE: MINLANDSBY kan løse kæmpe udfordring

– En af de helt store udfordringer, vi har i verden i dag, er, at mange mennesker flytter til byerne, og landsbyerne bliver tomme og forladte. Det er tilfældet i hele verden, og derfor må landsbyerne gøre noget for at gøre sig “attraktive” for borgerne, og det her er en af måderne at gøre det på.

Det mener en af investorerne i MINLANDSBY, Peter Warnøe, som er general partner og CEO hos venturekapitalfonden Nordic Eye.

Sammen med Jesper Buch investerede han i sæsonens første afsnit af Løvens Hule i MIN LANDSBY ApS. I morgen aften, onsdag d. 6. marts, ruller sidste afsnit af denne sæsons Løvens Hule over skærmen.

Rikke Skræddergaard og Heino Smed Sørensen er iværksætterne bag MINLANDSBY. Peter Warnøe henviser til den landsdækkende succes MINLANDSBY og siger om sin investering:

– MINLANDSBY app kan være ekstrem vigtig og et godt redskab for landsbyerne til at holde på folk og tiltrække nye borgere. Næsten 150 landsbyer er allerede koblet op, så der er i den grad “proof of concept”.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar