Mange blev spurgt: “Bor du i landsbyen?”

Selvom vejret var ret skiftende havde mange alligvel fundet vej til Skivemødet som bød på et fantastisk program –  og på gaden blev mange også spurgt  “Bor du i landsbyen?” –  det blev til flere spændende samtaler med både folk fra by og land.

Når vi så står der i slud og regn og ikke kan stoppe samtalen … så er det fordi vi taler om alt lige fra finansiering af huse i landdistrikterne, uddannelsesmuligheder, fællesskabet i de små lokalsamfund, turisme og bosætning i landsbyen – men hos de fleste nok fordi de brænder for det sted de bor og gerne vil værne om landsbyen.

Ligesom det på Skivemødet handlede om at sætte fokus på, hvordan vi får skabt et Danmark i balance, handler det for os i MINLANDSBY om, hvordan vi skaber synlighed om landsbyens liv og aktiviteter og ikke mindst gør det lettere at bo i landsbyen. Vil du være med? Så kontakt os og bliv medlem af MINLANDSBY fællesskabet.

 

Som billedet viser bød MINLANDSBY på Vesterhavsost og Mettes fantastiske marmelade Fra Fjaltring. Flere var interesseret i at købe marmeladen, men den må man til landsbyen Fjaltring for at købe.

 

Skriv et svar