MINLANDSBY styrker samarbejdet.

Landsbyen Linde i Vestjylland bruger MINLANDSBY app og en indsats med at få nabolandsbyerne koblet på er lykkedes, så nu i alt fire landsbyer – Asp, Vejrum, Ølby/Fousing og Linde – danner klyngen Langhøj.

– Med app’en er det meget nemmere at få informationer ud til alle på én gang. Vi har også en Facebookprofil, som vi bruger. Men ulempen er, at oplysningerne nemt drukner i alle mulige andre opslag, så man kan ikke være sikker på, at alle medlemmer ser alt hver gang, lyder det fra formanden for Linde borgerforening Grith Frisk Herping.

Hun tilføjer:

– Men med app’en kan man altid gå ind og se kommende arrangementer, uden at man først skal sortere i alle mulige andre oplysninger. Og når de andre landsbyer også er med, kan man se hinandens arrangementer, så vi ikke kommer til at planlægge arrangementer oven i hinandens.

Hos Linde og Omegns borgerforening fodres MINLANDSBY app hvert år i januar med årets aktivitetsprogram for resten af året. Et par gange om måneden lægger de nyheder ind på app’en.

Jo flere foreninger der er med, desto mere aktivitet er der på app’en, og med godt 40 foreninger i lokalområdet er der gode muligheder.

At være med i en klynge gennem MINLANDSBY app styrker samarbejdet mellem de forskellige landsbyer.

– Når de andre landsbyer også er med, kan vi se deres arrangementer, og de kan se vores, så vi ikke kommer til at planlægge vores arrangementer oveni hinanden, erfarer Grith Frisk Herping.

 

Skriv et svar