Vi skal synliggøre det der sker i landsbyerne.

ØGET BOSÆTNING OG TURISME 

Flere indbyggere og flere turister til landdistrikterne. Det kan blive resultatet af den stigende udbredelse af MINLANDSBY app. Sådan lyder vurderingen jævnligt i lokalområderne, når stifterne af MINLANDSBY besøger landsbyer og kommuner rundt omkring i landet.

Guldborgsund Kommune var blandt en af de første kommuner der etablerede et samarbejde med MINLANDSBY.

Guldborgsunds udviklingskonsulent for bosætning og branding, Lasse Fonager Møller, siger:

– Der er helt klart et bosætningsperspektiv i MINLANDSBY app. For jo mere vi kan synliggøre det, som sker i landsbyerne, desto nemmere bliver det, når man sidder hjemme i stuen, at danne sig et overblik. Men vi ser også et turismeperspektiv.

Lasse Fonager Møller peger på, at MINLANDSBY app giver svar på de spørgsmål, vi som turister stiller, når vi overvejer at besøge et nyt sted. Alene det at beslutte sig for, hvor ferien går hen, kan være en udfordring. Mindst lige så væsentligt er det for en mulig tilflytter at få et overblik over, hvad der sker på egnen.

OVERBLIK

– Jo nemmere vi gør det at få et overblik over, hvad der sker, desto nemmere er det at træffe beslutningen om, hvor vi vil bo, mener Lasse Fonager Møller.

Samtidig kan kommunen benytte app’en, når information skal sendes til borgere i bestemte områder påpeger han og siger:

– App’en kan også bruges til at sende budskaber ud og indsamle viden om, hvad der sker rundt omkring lokalt. Vi er fuldt ud klar over, at der sker en masse ting. Men hvis vi ikke ved, hvor vi skal finde information om tingene, så kan det være svært at danne sig et overblik. Det er egentlig det, jeg har set i app’en, og i udgangspunktet var det grundlaget for, at vi som kommune skulle gå all in på det her.

SAMMENHOLD

MINLANDSBY app løser i høj grad en opgave for kommunerne, mener Lasse Fonager Møller og siger:

– Vi vil gerne blive bedre til at være med til at skabe sammenhold og gøre det sådan, at det er nemt at blive inviteret ind i landsbyen. De udfordringer er app’en med til at løse.

Inden Guldborgsund Kommune fik MINLANDSBY app, så Lasse Fonager Møller et behov i landsbyerne for at snakke sammen og for at få en platform til samme formål. Han mener, borgerne har behov for at mødes på en måde, som ikke nødvendigvis foregår på de sædvanlige sociale medier, og siger:

– Vi kan se, der er behov for at samle det hele et sted, som ikke nødvendigvis er Facebook. Vi manglede noget, der kunne samle tingene. Der er rigtig mange foreninger og mange steder at finde informationer. Men der er ikke et samlet sted, hvor de kan mødes på den måde, som MINLANDSBY gør det muligt.

DIALOG

– Når det gælder betjeningen af vores foreninger, der har vi som kommune en opgave, og her er MINLANDSBY også et tilbud til foreningerne. Jeg synes, MINLANDSBY løser et problem, vi har omkring, hvordan vi inviterer borgerne til at være sammen og arbejde sammen. 

Lasse Fonager Møller henviser til app’ens opbygning og siger:

– Der er hele platformsdelen, altså selve app’en og de platforme, den samarbejder med. Den anden styrke er processen omkring app’en. Konceptet skaber værdi. Det, at der kommer nogen ud og snakker med lokalområdet, er med til at udvikle lokalområdet helt vildt meget.

Og han tilføjer:

– Vi bruger lige så meget app’en til en mulighed for dialog med lokalområderne om, hvem de selv er og så ligesom starte den dér, med MINLANDSBY der faciliterer processen. Hele konceptet med, at de lokale selv står for ejerskab og selv skal lægge indhold på app’en, det er godt. Så bliver lokalsamfundet aktiveret, og de møder hinanden på kryds og tværs. Det har stor værdi, vurderer udviklingskonsulent hos Guldborgsund Kommune Lasse Fonager Møller.

Billedet er fra marts 2017, hvor de første landsbyer i Guldborgsund Kommune stiftede kendskab med appen. Til venstre Lasse F. Møller fra Guldborgsund Kommune.

17554121_10155176804833415_368822959305611991_n

Skriv et svar