Må jeg være med ? Fællesskab og deleøkonomi i landsbyen.

Landsbyens ”fællesskabs-DNA” har en fantastisk styrke, som MINLANDSBY ønsker at sætte på en digital formel. Denne formel udarbejdes i forskellige trin, med den nuværende platform som der i første omgang kan skabe en lokal identitet og lige nu udvikles der endnu flere muligheder for skabe digitale fællesskaber der kan mødes i den fysiske verden.

Hvad er de deleøkonomiske perspektiver ved MINLANDSBY ?

Kernen i deleøkonomi er landsbyens ”fællesskabs-DNA” og ønsket om at have indflydelse på det sted man bor.

Det er måden landsbyerne dyrker fællesskabet og den stærke tillid til hinanden, der gør landsbyboerne til frontløbere inden for deleøkonomi. MINLANDSBY mener, at det er den høje ”sociale kapital”, der giver en høj ”dele-kapital” altså selve værdien i det at dele. Hvis vi kan være med til at højne den ”sociale kapital” i byer, landsbyer og på tværs af kommunerne, tror vi på, at det kan være med til at højne potentialet for ”dele-kapitalen”.

MINLANDSBY arbejder med at skabe fællesskaber i de danske landsbyer og derved skabe en endnu større sammenhængskraft i landsbyen og ikke mindst mellem landsbyerne og deres kommuner. Det handler derfor ikke om kun om at dele ting, men derimod også om at dele fysiske omgivelser ved eksempelvis at kortlægge særlige og lokale steder der ikke repræsenteres andre steder, såsom kartoffelboder ved vejen eller dele sociale oplevelser gennem kalenderen.

Desuden anvender MINLANDSBY pt. samkørselsportalen GoMore for at undersøge fundamentet for landsbyernes fælles samkørselsvaner, hvilket skal danne grundlag for en konkret landsbysamkørselsfunktion.

Skriv et svar