Barrit viser vejen

Barrit er en aktiv landsby med store visioner for fremtiden, vi følger dem med stor interesse og glæde på vores app MINLANDSBY 2.0. At følge alle de aktive landsbyer, som vi har i vores app, giver os håb for fremtiden i de små lokalsamfund.

 

Siden 2016 har Barrit arbejdet med at udvikle en handlingsplan for området. Planen er nu udgivet, og det bliver spændende at følge den videre proces. I MINLANDSBY er vi vilde med handlingsplanens form og indhold, som viser hvordan vores samfund er flettet sammen på kryds og tværs i komplekse netværk. Vi håber meget på, at Barrit i deres ønsker for fremtiden, vil gøre nytte at de funktioner der findes i MINLANDSBY 2.0 appen. I bloggen her viser vi 4 områder, hvor handlingsplanens indhold matcher mulighederne i MINLANDSBY 2.0.

Barrits handlingsplan, som vi tror, kan være til stor inspiration for andre områder af landet, kan du se her:

https://www.hedensted.dk/media/7318768/barrit-handlingsplan-fremtiden-starter-her.pdf

 

Under overskriften “VI LEVER I BARRIT – Transport”, ønsker Barrit sig en platform til koordinering af samkørsel. I MINLANDSBY 2.0 appen findes funktionen “mobilitet”, hvor det både er muligt at tilbyde og anmode om et lift.

Se denne video som viser hvordan man kan tilbyde eller anmode om et lift:

Under “VI LEVER I BARRIT – Kommunikation”, ønsker Barrit sig en mere lige til og enkel måde at kommunikere på i området. De vil gerne samle kommunikationen i det samme medie. Tanken bag MINLANDSBY er netop at samle kommunikationen og informationen i og omkring vores landsbyområder på et elektronisk medie, som gør det ud for eller supplerer fx. Facebook, hjemmesider, små hæfter og diverse opslagstavler. MINLANDSBY skal ses som den gode lokalavis, hvor alle kan dele nyheder, datoer, events, aktiviteter og derudover ønsker om samkørsel. Alle kan være med i MINLANDSBY og man vælger selv, hvilke landsbyer og områder man følger.

Vi følger alle landsbyer, og hver dag er der spændende nyhedsopslag. Eksempelvis er Fur meget aktiv på MINLANDSBY 2.0, og det giver et spændende indblik i et ø-samfund, som virkelig værner positivt om de værdier og muligheder, der er forbundet med livet på et lille sted.

 

I handlingsplanen fra Barrit ønsker man sig også I “DET AKTIVE BARRIT – foreninger”, et kontor, som kan administrer de mange forskellige foreninger, og hjælpe med at finde de rette fritidsinteresser for områdets beboere og tilflyttere. I den nye MINLANDSBY 2.0 app, har vi udviklet en funktion, hvor man kan oprette en foreningsside, som kan kobles sammen med appens øvrige funktioner. Her skelnes ikke mellem idræts- eller kulturforeninger, alle foreninger er ligeværdige, og man kan opbygge et kæmpe indblik i og udvalg af fritidsinteresser. Foreninger i og på tværs af landsbyer, kan på en let og overskuelig måde planlægge både sammen og udenom hinanden.

Under handlingsplanens områder “RUM OG RAMMER I BARRIT” og “DET GRØNNE BARRIT”, kan funktionen kort sammen med søgeområderne Landsby/kommune, forening, lokalområde, som man finder under søgefunktionen (forstørrelsesglas), være fantastiske redskaber til at markere og finde både store og små steder i et områder. På MINLANDSBY appens kort kan alle indsætte nåle. de steder bør fremhæves og vises frem, og om ganske kort tid bliver det også muligt, at fastsætte ruter og rutebeskrivelser på kortet. Herunder kan du se hvordan Barrit allerede har sat masser at nåle i kortet.

 

Vi er glade for og stolet af vores samarbejde med landsbyerne og kommunerne landet over, og vi ser frem til at flere og flere benytter MINLANDSBY 2.0., således at endnu flere får glæde af alle de skatte der “gemmer” sig i vores lokalsamfund.

Download vores app og vær med til at sætte din landsby og de landsbyer du besøger på kortet. Sammen med jer vil vi i MINLANDSBY gerne være med til at gøre en forskel, og det tror vi på sker, når vi samarbejder og deler. Barrit viser os deres fremtidsrejse gennem deres handleplan for fremtiden. Ligesom de er forbundet på kryds og tværs gennem et net af interesser og ønsker i deres lokalområde, så ønsker vi også skabe netbaner på kryds og tværs af landet. Det kunne måske for alvor være interessant, hvis vores livsbaner i virkeligheden krydsede hinanden, og vi for alvor gav os tid og rum til at stoppe op og møde hinanden.

Hilsen fra os i MINLANDSBY

Leave a Reply